ubegribeligt...

det er trist, at man ikke har givet sig til kende,

altså med at man læser en blog,at man aldrig har

reageret ( kommenteret), de forskellige ting på de

forskellige blogge, når man så idag læser "frem i lyset"

det slår hårdt, og det er noget man ikke k a n undgå

at tænke på,

jeg mener bare, det havde været rart, at kunne sende en

besked, men har aldrig gjordt det før, og nu føles det forkert,

men trist og ubegribeligt det er det...