det er trist, at man ikke har givet sig til kende,
altså med at man læser en blog,at man aldrig har
reageret ( kommenteret), de forskellige ting på de
forskellige blogge, når man så idag læser "frem i lyset"
det slår hårdt, og det er noget man ikke k a n undgå
at tænke på,
jeg mener bare, det havde været rart, at kunne sende en
besked, men har aldrig gjordt det før, og nu føles det forkert,
men trist og ubegribeligt det er det...
